NYHED!
Vi har fået sæsonens første lækre is hjem fra vores yndlings isleverandør, Isøre Is. Isen er håndlavet i deres familiedrevede mikro-ismejeri og 100% økologisk.
„Vi har stor kærlighed til det gennemskuelige og naturlige, hvilket også afspejles i vores simple og rene ingrediensliste.‟
Hos Hjaltes har vi valgt smagene; Chokolade, saltkaramel, lakrids, rabarber/hvid chokolade, hyldeblomst/citron, havtorn/gulerod, jordbær.
Du kan vælge mellem bægre eller vaffel, og om du vil nyde isen med drys eller hjemmelavet guf…
God fornøjelse!
OBS! VI HOLDER PAUSE I ET PAR UGER FRA UGE 13
FLÆSKESTEGSSANDWICH HVER ONSDAG
Hver onsdag langer vi vores populære flæskestegssandwich over disken. De består af;
Hjemmelavet sandwichbrød, flæskesteg af god kvalitet, sprød spidskål, hjemmelavede syltede agurker & rødkål, sennepsmayo med friske æbletern.
Vores flæskestegssandwich kan bestilles via telefon og afhentes fra 16.30 til 19.30 hver onsdag.
OM HJALTES
Konceptet hos Hjaltes er ligetil. Vi har et simpelt, men godt udvalg. Visionen er at give de lokale og besøgende i Ganløse og omegn nogle hyggelige omgivelser, hvor det er muligt at nyde en god kop kaffe, få en bid mad og drikke en øl eller et glas vin med sine nærmeste. Alt dét der hører en café og et spisested til, med et overskueligt menukort, hvor vi vægter kvalitet frem for kvantitet.
Udover vores normale menukort, afholder vi løbende arrangementer såsom middage, babycafé og julefrokoster.
Vi har udvalgt vores samarbejdspartnere som Just Coffee, Herslev Bryghus & Friis-Holm Chokolade med stor omhu. Det tror vi på giver den bedste oplevelse for dig som gæst.